Spor, spor, rundering og så lige en gang apport

“Prinsesserne” har rigtig været på arbejde i dag.

Klokken 11 sprang Cassi og jeg ind i min fars bil og vi kørte ud til en af de marker vi låner til at træne spor på(lige en kæmpe tak til de landmænd der gerne stiller markerne til rådighed). Planen var klar. Cassi skulle gå sit første godbidfrie spor og der skulle trænes markering på de bøtter der var undervejs. Joy, han skulle bare ud og gå et langt spor med lidt forskellige udfordringer.

Joy knoklede som sædvanlig med sit spor(hermed ikke sagt at det ikke gik godt, men han er meget fokuseret om sin opgaver og kæmpe for sagen). Han fandt begge sine knæk og spidsen fandt han også, det var dog ikke så smukt. På sporet var der 6 genstande og han samlede hver og en op uden at jeg skulle holde igen en eneste gang. Der var jeg lige en smule stolt af drengen.

Cassis arbejde var ikke kønt. Hun har travlt, alt for travlt. Hun skal helst ud og arbejde lidt tid inden hun skal gå sit spor. Ellers holder hun ikke hovedet koldt. Der var dog noget positivt i det hun lavede. Allerede ved den anden bøtte forstod hun at hun skulle ligge ned for at få det der var i.

Da vi var færdige med vores spor, kørte vi ud på træningspladsen for at lave noget mere. Her var jeg så heldig at vi fik muligheden for at lave rundering på en helt fremmed person. Cassi gjorde det så godt. Hun løb ud, hentede sit løsbid, skyndte sig tilbage til mig for at aflevere og så gik det ellers tilbage til figuranten. Hun elsker virkelig det pjat. Utroligt nok er hun så tændt på alt hun skal lave, at hun er helt spændt og det bekymrer mig en smule.

Joy lavede jeg lidt fremadsendelse med og bagefter trænede jeg lidt handling med ham. I mens var min far nede og lave løbearbejde med Lotte-pigen.

Efter at jeg havde leget figurant for Lotte, var min far skjult figurant for Cassi. Det gik rigtig godt, selvom hun var lidt i tvivl om hvad hun skulle i begyndelsen. Bagefter skulle vi lige afprøve vores nye apport. Og endelig har jeg fået fat i en apport jeg kan kaste med.

 

Så lige en forklaring. Vi siger altid prinsesserne om hundene. Også selvom Joy jo er en dreng. Det kommer sig af at min far engang syntes det var sjovt at sige vi skulle hjem til pigerne, selvom vi på det tidspunkt havde to hanhunde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s