Archive | december 2011

Joy, hvor er din talje???

Ja, det spørgsmål pressede sig på da jeg kort inden jul lige fik set nærmere på basse. Han har godt nok taget på. Tror ikke helt min far husker på at en kastreret hanhund ikke har godt af alt for meget juleguf.

Han er ellers lidt ked af det, den gamle. Jeg forstår ham godt. Det er ikke meget opmærksomhed han får. Normalt har han været afsted til træning mindst et par gange om ugen, og det kan han fint leve med. Men nu hvor der er ferie i klubben, så er det ikke så meget jeg får trænet med ham. Jeg har prøvet at tage ham med hjem på weekend, men det er umuligt at lave noget med ham, da han jo rigtig gerne vil snakke og jeg har nogle naboer at tænke på. Godt der kun er to uger til træningen starter igen. Måske bliver han lidt mere glad.

Cassi er en ørn til nogle ting for tiden. Og så er der andre ting der slet, slet ikke fungerer. Fx så ser hun slet ikke mig, når hun enten er overbevist om at hendes far har gemt sig eller hvis der lige er nogle legekammerater på pladsen også. Det hænger rigtig godt sammen med at det er når hun skal lave de “kedelige” ting at fokus lige ryger. Så det er noget der skal trænes på. Fokus er der til gengæld på de øvelser der byder på noget action. Rundering nyder hun og hun melder efterhånden rigtig fint på bringsel. Jeg er spændt på at se hvordan hun reagerer når hun igen skal til at arbejde med fremmede figuranter, det er desværre ikke noget vi har haft mulighed for at træne meget den sidste måned.

Hun laver fremadsendelser på +20 skridt.

Hun kan lave spring.

Hendes feltsøg er forholdsvist godt.

Så vi skal bare have styr på den kedelige stuedressur. Og så skal hun lige overbevises om at apporten skal afleveres siddende foran mig *gg*

 

Og så lige til noget nyt her på siden. Jeg har valgt at lægge mine træningsplaner ind på hundenes sider. Der er pt. kun en, men håber jeg har tiden til at der kan komme flere 😀

Denne mørke vintertid…

Juhuuuuu… Imorgen går det igen den rette vej, og det kan da kun gå for langsomt.

Jeg var heldig at være hjemme inden det blev mørkt i dag, så jeg kunne nå at træne lidt med prinsessen. Så ud med to pinde og træne noget fremadsendelse mellem støtter. Hun er så sej den lille prinsessehund, og nu kan hun løbe ud og tage springet(stadig uden pind) på en afstand på 5 meter.

Oven i hatten prøvede jeg at se hvad hun sagde til at jeg havde ryggen mod springet og alligevel ville sende hende over. Ingen problemer, Cassi kan bare det shit…

Cassi – min lille feltentusiast

Cassi elsker at lave feltsøg. Det kan der efter i dag ikke herske tvivl om.

Vi har været klar over det længe, men hun fik lige sat en fed streg under hendes forkærlighed for netop denne øvelse.

Først gik jeg hen for at lave feltet og lægge genstandene til hende. Jeg ville se hvad der skete når hun ikke havde set dem blive lagt ud. Der var en forfærdelig larm, for hverken Cassi eller Joy var tilfredse med at blive efterladt i bilen. jeg fik lagt fire genstande, en sko, en barnesandal, en bold og en handske. Oprindeligt havde jeg planlagt at lave et C-felt, men hånden på hjertet, det er altså for småt og for let. Så i stedet lavede jeg det til 30×30 skridt.

Og så måtte jeg igen gå tilbage gennem vandmasserne der traditionen tro er på vores træningsplads i denne tid for at hente hunden. Hun var ellevild. Det har været nogle dumme dage hvor togene har gjort deres for at jeg skulle komme sent hjem.

Hun er superskøn at arbejde med i denne øvelse. Så snart hun får sin kommando, så fræser hun afsted og arbejder på højtryk. Hun var hurtig til at finde genstandene, dog var hun ikke meget for at tage den bold jeg havde lagt. Men hun klør på. Da hun havde fundet alle genstandene, valgte jeg at give hende en noget nemmere opgave, så alle genstandene lå let tilgængeligt.

Nu var det så slet ikke meningen at hun skulle arbejde mere med den øvelse. Men jeg begik en fejl, jeg tog hende med op for at lægge genstande til Lotte sammen med min far, og så var prinsessen overbevist om at hun skulle arbejde igen. Og det fik hun så lov til. Genstandene her var nu noget vanskeligere. En halv klipklapper, en stor pung, en mobiltelefon og et lille børstehoved til en støvsuger. Hun knoklede, og fandt egentlig hurtigt klipklapperen, men så gik det lidt galt. Hun fandt mobiltelefonen, men ville ikke tage den op. Hun blev ved med at vende tilbage til den, og den var bare ikke noget hun ville samle op. Det betød at hun kun havde fokus på den genstand, og skulle have noget hjælp til at komme videre. Men hey, hun er 8 måneder, og de hårde genstande har hun ikke arbejdet så meget med. Med lidt hjælp fik hun fundet resten af genstandene.

jeg var så overbevist om at det lille hundehoved var blevet lidt træt, så vi skulle lave lidt stuedressur. Men Cassi havde helt andre planer. Hun var udmærket klar over at der lå nogle genstande gemt et sted derude. Jeg besluttede så at hun lige kunne få lov til at få en genstand mere. Hun blev sendt afsted med en afstand på omkring 50 meter og hun var fuldt fokuseret. Hun ledte lidt og kom så tilbage for fulde drøn med genstanden.

Der er vist ikke meget andet end at sige at hun er meget glad for feltsøget.

 

Den hund er nu skide skøn :D

Cassi fik i dag en lille forsmag på hvad der vil sige at være agilityhund. Hun fik nemlig lov til at arbejde med flatwork. Der er ingen tvivl om at hun synes at det er alletiders. Hun er meget opmærksom på mine bevægelser og med vilje har jeg valgt udelukkende at bruge skuldrene som indikation på hvilken retning vi skal bevæge os. Jeg ved mange bruger hænderne, men det gør vi altså ikke.

Især prinsessen kryds ind foran fungere rigtig fint. jeg skal bare vænne mig til at jeg nu har en hund der reagere noget hurtigere end Joy gør det.

Næste ting vi skal arbejde med er en “ud” kommando, så det vil jeg bryde min hjerne med en smule, så jeg kan få det bygget op på en god måde.

En hård dag for prinsessen…

Selvom der er ferie i hundeklubben, så betyder det ikke at prinsessen bare skal slappe af(jeg tror heller ikke hun ville finde sig i det).

Vi lagde ud med feltsøg i skoven. Det var første gang hun fik lov til at prøve det et andet sted end ude på vores træningsplads. Der er ingen tvivl om at hun er helt med på hvad hun skal i den øvelse. Hun smuttede ud, fandt sin første genstand, kom ind og afleverede den. Ventede pænt på sin kommando og skyndte sig afsted for at finde den næste genstand. Der gik ikke lang tid, så var den fundet og hun kom ind og afleverede. Så var det ud og finde den tredje og sidste genstand. Hun klarede det hele så fint og ikke en eneste gang var hun i tvivl om hvad hun skulle og hun arbejde meget fokuseret og selvstændigt.

Næste øvelse der stod på programmet var runderingen. Det var første gang hun skulle forsøge sig med en figurant hun ikke så gå ud og ingen problemer i det. hun tonser bare afsted, og i dag fik vi bevis for at hun også bruger sin næse.

 

Så var det ud og gå spor. Der var ikke meget at råbe hurra for. Hun havde travlt, alt for travlt, og det går bare ikke når man er sat på et spor i stærk medvind. Så går man over de belønninger der er undervejs og så blev det noget rod. Positivt er det dog at hun har så meget gå-på-mod.

Dagen var ikke ovre her, Cassi kom nemlig med på tur til Næstved Megacenter. Her kom hun op og ned ad trapper, set en masse biler og mennesker. Hun var også på besøg i Maxi Zoo, og en lille pige fik lov til at klappe hende. Hun tog det hele med stiv arm.

Hun er stadig ikke træt og frygter endnu en nat hvor hun forvandler stuen til en racerbane.

Forresten, prinsessen blev vejet og vejer nu ca. 15,5 kg og er ca. 50 cm høj.

 

Når hunden endelig fatter hvad man vil have den til…

Vi har kæmpet, Cassi og jeg… For det meste har det endda været med hinanden. Men det har bare næsten virket som om hun enten er lidt begavet eller også er det mig der slet, slet ikke kan få hende til at forstå hvad jeg vil have hende til(hvor det sidste jo nok er det mest sandsynlige)…

Det det hele handler om er det med at gå i pladsposition. Under gang kan hun gå nok så fint, men at gå på plads når jeg står stille, det har været en meget hård nød at knække.

Vi startede for 4 måneder siden og for tre måneder siden så det således ud:

Ih, hvor var hun bare nuttet 😀

Bagefter gik det bare tilbage, tilbage, tilbage og hun kunne slet ikke gøre det uden hun havde baljen at stå på…

Jeg var på nippet til at opgive, men valgte så at give hende en god, lang pause fra arbejdet med den øvelse. Og gud hvor er jeg glad for jeg gjorde det.

I mandags begyndte jeg på at lave øvelsen igen, og idag kan hun gå direkte på plads og sætte sig. Og hun klistre slet ikke som hun gør det på videoen der er 3 måneder gammel.

Og i dag fik vi mulighed for at få trænet en del af H’et fra DASH-princippet(Hvilket jeg synes vi alle bør have i tankerne når vi indlærer øvelserne). Hun kunne fint gøre det da vi var ude ved klubben også. Og så har vi fået en kommando på også…

Video kommer snarest 😀