Så er prinsessen også meldt til konkurrencer

Ja, det er ikke kun Joy der skal afsted til konkurrencer. Cassi skal også ud. Det bliver dog i lydighed.

Jeg tror

Cassi overhørte min samtale med min far igår, for hun var lidt sej til træning i dag. Hvis man altså spørger prinsessen. Grundet frosten var der sat kegler op til markering i sit stå og dæk. Men det var det altså ikke Cassis verden. Hun tænkte nemlig, aha! i sidste uge blev jeg sendt fremad og fik lov til at bære keglen hele vejen hjem, så det skal jeg nok også igen i dag. Så hun fik lavet en fin fremadsendelse og kom tilbage med keglen i munden. Ih, hvor var hun dygtig.

 

Bagefter fik jeg hende så overbevist om at vi ikke skulle løbe fremad, men bare lave de der kedelige lydighedsøvelser. Det gik fint, og da jeg så ville prøve igen fik prinsessen øje på en der lavede søg med sin hund lang pokker i vold og den havde et PIVEDYR!!! Nøj, det var bare spændende og det skulle der holdes godt øje med. Hun er dog så lydighed at hun sagtens kan lave alle øvelserne, selvom hun skal holde styr på hvad der sker omkring hende.

 

Vi fik så bagefter lavet lidt fremadsendelse hvor det vel og mærke var meningen at vi skulle lave dem, og hun er fin, hun kan lave dem med en længde svarende til en A-fremadsendelse, dog med noget der ligger derude, som hun kan hente. Hun fik dog lavet to på 20 skridt uden der lå noget derude og hun tæsker jo bare afsted 😀 samtidigt trænede jeg lidt dæk på afstand og blev så overmodig at jeg ville prøve en fremadsendelse med dæk, men det er vi ikke klar til.

 

Så kom der en løs hund, den blev vi lidt gale på, for prinsessen har haft nogle dumme oplevelser med dumme, løse hunde der bare tror hun vil lege, og det kan man ikke lide når man er en lille usikker prinsessehund. Så den fik lidt skældud, og da jeg endelig fik den sendt hjem til sin egen mor, smuttede Cassi med. Men hey, hun stoppede og kom tilbage da jeg kaldte.

 

Det lyder måske ikke så imponerende, men er faktisk glad for hvor meget hun formåede at lave, når hun udemærket vidste at min far og Lotte var bare få meter fra os. Og det er altså et særsyn, for Lotte er altså bare det bedste i HELE verden.

 

Så fik vi lov til at runderer lidt, og prinsessen havde desværre lidt problemer den første gang, da hun fik taget sit bringsel og så opdagede løsbiddet. Bringslet kunne hun ikke få ud af munden, og løsbiddet ville hun gerne have. Det endte med at hun kom tilbage til mig, fik bringslet ud af munden og så afsted igen, og så gik det som smurt.

 

Vi fik også prøvet en gemt figurant, og det klarede hun også fint.

 

Dagen sluttede af med en gang felt, som bare er så skægt. Igen stod de der kegler og drillede. Der var jo fært på dem, så de skulle samles sammen  Jeg må indrømme at prinsessehunden ikke ser videre intelligent ud, når hun kæmper sig afsted med sådan en kegle.

 

Nå… Men debuten er sat til d. 8/4-12 i Næstved, og der kommer formentlig en lokalkonkurrence inden.

One thought on “Så er prinsessen også meldt til konkurrencer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s