En dejlig weekend der stod på massere af hund og konkurrence…

Begge hunde har været i ilden denne weekend.

Lørdag startede med at tage afsted for at høre info om Nordisk og efterfølgende tog jeg til Albertslund til agilitykonkurrence med Joy. her havde jeg meldt den gamle til i 2xAG1 og 2xSP1.

Det første AG1-løb var noget sjusk og på et tidspunkt giver jeg bare op. Der var ingen tvivl om at Joy syntes han var sej, men han var lige en tand for meget på. Vi endte med at blive disket.

Første SP1-løb gik forrygende. Fejlfri og nr. 4. I den anden SP1 var vi også fejlfrie(og blev nr. 3). Det betyder at det nu er helt slut med at løbe i SP1 for vores vedkommende, både i DcH og DKK.

Det andet AG1-løb var forrygende. Joy var så god. Og så kom vi ud efter den anden tunnel. Jeg kom på den gale side af nogle forhindringer og var bagud da vi kom til balancen. Her springer han feltet(ØV). Tredje sidste forhindring og håbet om en pind i AG1 røg af fløjten. Oven i hatten stryger han en tur uden om det sidste spring også… Vi endte vist nok med 10 fejl, og placeringen kender jeg ikke.

Det blev en sen dag og vi var først hjemme ca. 22:00

Klokken kvart i syv står jeg op og halv otte vender vi næsen mod Herfølge, hvor den står på en dag med lydighed.

Jeg må indrømme at jeg var drønirriteret inden jeg skulle ind på det første dommerhold. Jeg følte absolut ikke at vi C-hunde havde pladsen eller muligheden for at få en god opvarmning med vores hunde. Det er absolut også det eneste jeg synes var ærgligt ved dagen. Nå ja, en skam at nogle hundefører ikke lige tænker på der er andre end dem og flytter sig, så man kan komme forbi dem, når man kommer med sin hund.

Apport blev dagens første øvelse. Det startede “rigtig” godt. Da jeg har stillet mig klar rejser hun sig op og begynder at snuse. Jeg råber PLADS og hun bakker nogle skridt og sætter sig så bag ved mig. Jeg kaster min apport og håber hun vil tage den(hun bliver til tider usikker, når jeg skruer bissen på). Hun løber fint ud og kommer tilbage med apporten. Vi bliver kun trukket for at hun tygger på apporten og det giver 9 point.

Stå var næste øvelse. Ingen problemer her. 10 point

Sid der snuste hun lidt til jorden og bliver trukket for uro i øvelsen. 9,5 point

Så kom lineføringJeg vil ikke komme ind på alt det dommeren sagde, kun kort: vigende afstand og en hund der hænger lidt til sider. 8,5 point

Sidste øvelse på dommerholdet var Spring. Cassi syntes der duftede så skønt foran springet. Hun laver fint fremspringet og tilbagespring og stopper så for at snuse. 9 point

Så skulle vi hen til andet dommerhold, og her var det så jeg var så ufattelig heldig!

Runderingen plejer at være Cassis BEDSTE øvelse. Jeg vil ikke komme ind på hvad jeg helt præcist oplevede her, kun at jeg bestemt ikke mente jeg skulle have haft noget som helst, men vi fik nu alligevel 10 point.

Dæk, her aner jeg ikke helt hvad der skete. Har hende på plads, giver hende kommandoen og hun efterkommer den. Jeg går ud i venteposition og vender mig mod hende og ser at hun sidder op! Jeg skynder mig at sige dæk og hun ligger sig(heldigvis) ned. Her bliver jeg trukket for en ekstrakommando i vent og så en skæv foran. 4,5 point

Dagens sidste øvelse var frit søg. Hun finder genstanden og kommer ind med den på ca. 5 sekunder. Hun taber den først, samler op og kommer så helt ind til mig. Hun forsøger at aflevere, men jeg får ikke fat i den og jeg taber den. Hun vil samle den op og opdager så hvor dejligt den dufter. Jeg venter et par sekunder og giver hende så kommando til opsamling. 10 point for søget og 9 point for genstanden.

 

Efter den obligatoriske lange ventetid kom resultatet. 132,5 point og nr. 3(nr. 1 og 2 havde fået lige mange point og kun 0,5 point mere end prinsessen).

 

Så det har været en goooooooood weekend…

 

Nå ja…. Så rykker vi lige op af DM-listen, da vores dårligste resultat er blevet forbedret med ca. 42 point 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s