Archive | juni 2012

En anderledes weekend, men stadig en weekend med hund…

Der er to ting jeg det sidste stykke tid har glædet mig til. Det ene er Jutlandia Cup i juli-måned og det andet er Hundeførerweekend her i Kreds 6.

Fredag eftermiddag blev Cassi og jeg hentet og så tog vi afsted til Jyderup.

Jeg kan sige med det samme, at det bestemt ikke er sidste gang jeg tager på HF-weekend. Man lærer virkelig meget af sådan en tur. Også selvom man som jeg stod med en tæve, der var gået fra at være snerpe til at være tøjte og derfor tilbød sig til alt og alle, både fire- og tobenede.

Løbetiden betød også at prinsessen var lidt ved siden af sig selv og derfor ikke arbejdede helt optimalt. Det var sådan set kun hendes spor, der var som det plejer. MEN vi fik en masse værktøjer med hjem og det var jo skønt.

I det hele taget har det været en hyggelig weekend, med massere af træning, god mad og socialt samvær med andre hundemennesker 😀

 

Nu sker der ikke rigtig noget før d. 7/7 hvor vi smutter til Sæby…

Reklamer

Endnu en konkurrence i strid modvind…

Det holdte hårdt i dag… Og egentlig er det lidt svært at sidde med det positivt smil på, når jeg tænker tilbage på dagens præstation. Men hva’, tæven er løbsk og kun 14 mdr. Det i sig selv forklarer en hel del, og så kan jeg jo bilde mig selv ind at den smule regn der kom var forfærdelig *gg*

 

Først til det der gik godt…

Vi fik vores første 10-tal i apporten og 9,5 for vores stå øvelse.

Feltet var egentlig OK, hun skal dirigeres og hjælpes en del og vi får en henstilling. Jeg ved hun relativt hurtigt har fundet genstanden, men hun vil ikke samle op og der er jo grænser for hvor meget jeg kan give af kommandoet. Jeg vælger så at give en lidt mere bestemt kommando. HUn henter og begynder indbringningen af genstanden. Et par meter fra mig smider hun den og jeg skynder mig at give en ekstrakommando for at få hende til at samle op. 8 for søger og 7,5 for genstanden.

Lineføringen… Bahhh… Vi havde ikke meget tid til at varme op og blev bare smidt ind i det. Første ben, der må jeg give et ryk i linen for at få hendes opmærksomhed og i 1. vending hænger hun og linen bliver stram. Jeg er klar over at det er 3. gang der er stram line der giver en henstilling og jeg vælger her at bruge en ekstra kommando. Vupti, hunden begynder at gå fint og ser på mig resten af vejen. Jeg måtte dog efterfølgende forklare dommeren at han havde begået mig en fejl. Han mente nemlig at jeg havde givet yderligere to ekstra kommandoer(jeg siger ALTID plads efter min opbremsninger for at hjælper min hund) og det vidste jeg med 100% sikkerhed det var OK. Der blev slået op i konkurrenceprogrammet og jeg fik de to point jeg fejlagtig var blevet trukket. 7 point blev det til.

Så til det der var noget rigtig skidt.

I sit rejser hun sig for at snuse, da jeg vender mig om i vent, 1 point.

Runderingen gav 0 point. Hun løber ud nogle skridt og vender sig så og ser på mig. Ingen tvivl om at hun vidste figuranten var derude.

Dæk, hun begynder at slikke sig bagi da jeg giver kommandoen. Dommeren er large og lader hende få lov til at gøre sig færdig. Hun lægger sig ned, jeg går og hun følger pænt med. 0,1 point.

Spring, ja, hun stopper og snuser foran det .  0 point.

Alt i alt en dag der ikke vil blive husket for at være en af de gode, og dagen hvor vi i den grad røg ned ad DM-listen og nu kun er på den 3. sidste plads på landsplan.

Cassi tror jeg nu selv syntes hun var helt fantastisk dygtig og det var trods alt det vigtigste.

Cassi og agility…

det lader til på sigt at blive en fornuftig kombination. Hun er meget lidt styrbar lige nu, men jeg kan mærke at hun bliver mere og mere opmærksom på hvad jeg foretager mig. Det er især når hun ser en hel agilitybane at hun bliver “vild”. Så vi har tænkt lidt over hvad vi kan gøre. Og det betyder at jeg pt. træner lidt på en enkelt forhindring herhjemme. Her kan hun lettere hold fokus på mig og det hjælper hende til at arbejde koncentreret. Det er egentlig også det jeg har det bedst med og måden jeg har arbejdet på med Joy, når noget ny handling skulle indlæres, så det passer mig udmærket.

På lørdag skal vi arbejde med Forced Front Cross til træning, og da Joy bliver hjemme(han skal til kiro senere på dagen), har jeg besluttet at Cassi skal vise et eksempel på hvordan det ser ud. Og for ikke at virke helt dumme, måtte vi jo hellere træne lidt på det.
Her er lidt video af slutresultatet.

Der er selvfølgelig noget vej endnu, før det er helt perfekt. Hun er ikke helt sikker på hvad alle signalerne betyder og hun har ikke helt lært den med at følge armen. Men hun har nu også kun arbejdet med agilityen i små to måneder nu, så jeg er tilfreds med den lille. Især fordi vi nåede så langt på fem minutter.

Jeg har hentet inspirationen fra Janita Leinonen og Jaakko Suoknuutis dvd Handling Technique 1. Jeg kan rigtig godt lide den finske handling(jeg har dog ingen ambitioner om at løbe så hurtigt som Janita) og det har hjulpet mig en del steder med Joy. Det er ikke sådan at al min handling er baseret kun på dette “system”, men det kan hjælpe mig i situationer hvor jeg kan løbe fra min hund og det er tit en god hjælp til at holde ham lidt ekstra i ørerne.

Det er ikke kun lidt let handling vi har fået arbejdet med de sidste dages tid. Jeg har taget mig sammen og får nu arbejdet lidt med slalommen. Som tidligere nævnt så benytter jeg mig her af Susan Garretts 2×2. Det er lige noget for mig og Cassi kan jeg fornemme. Selvom vi ikke har arbejdet meget med det endnu, så kan hun allerede tage indgange selvstændigt, som jeg kun kan drømme om med Joy. Hun kører lige på og arbejdet sig ned igennem og forsætter frem efter slalommen. Vi er lige nu kommet til det punkt hvor vi bør arbejde på at få rettet de fire pinde op, men jeg er endnu ikke helt glad ved det og vil helst vente til hun er tjekket i røntgen. Så hun har fået en port ekstra på og arbejder nu med dette. Jeg tror dog at vi holder en pause indtil næste uge, så hun lige kan summe over det hun har lært. Og samtidigt vil jeg heller ikke arbejde for meget på bare at skulle rende lige ud mellem pindene, da jeg tror det kan blive vanskeligere for hende når vi retter portene op. Måske tager vi den to gange til hvor de står 1 og 7 inden vi retter op.

Det har vi selvfølgelig også en video af:

Der er er selvfølgelig lang vej endnu, men det jeg godt kan lide ved denne metode er at hunden får lov til at begå fejl og endnu vigtigere, den får lov til selv at finde frem til det man gerne vil have af hende. Jeg er spændt på at se om der er en forskel på hende og Joy når hun om nogle måneder har lært hvad det vil sige at løbe igennem en slalom.

Når Joy giver den gas…

så er intet sikkert *gg*

Igen i dag har vi været afsted til konkurrence. Resultaterne kan vi nu ikke prale af, eller jo, det er godt nok længe siden vi har præsteret at blive disket i alle dagens løb.

Men hvad gør det. Hunden var ovenud lykkelig for at være med til konkurrence.

Det må nok også stå mest for egen regning. Han kan jo ikke gøre for at hans mor bliver stædig og TVINGER ham tilbage på et felt han lige sprang så flot og elegant ind over. Når han laver sådan en fejl, hvor han udmærket ved at han skal ned og gå på feltet før man smutter af A’et, så er jeg sådan set ligeglad med om vi bliver disket. Det skal han ikke have succes med.

I springklasserne var han overbevist om at han helt klart skulle tage det modsatte tunnelhul af det jeg pegede på, og det var både i SPÅ og SP2. Må nok indrømme at jeg formentlig fik ham trukket i det gale hul selv.

Overordnet set kan jeg jo bare være glad for at hunden ellers var rigtig fin hvad angår handlingen. Det meste var okay og jeg kan mærke at jeg bare skal nyde at jeg en hund jeg til tider kan løbe op(det kommer næppe til at ske med Cassi).

Vigtigst af alt var dog at han kunne holde til det og det derfor ser ud som om den lille skade han fik for to uger siden er væk. For en sikkerheds skyld bliver han dog gået igennem af kiropraktor på lørdag. Hun vil helt sikkert finde noget på så gammel en hund, men er sikker på det bare er småting.

Cassi har brugt dagen på at underholde min far. Da jeg kom hjem tog jeg hende med op i haven og trænede lidt slalom. Og på nuværende tidspunkt kan hun arbejde med 2×2(dvs. 4 pinde) placeret som klokken 2 og 8, og vi fik snuset lidt til 1 og 7, men tror vi skal arbejde lidt videre med 2-8.

Hvis der er nogle der ikke aner hvad jeg snakker om, så er den metode jeg bruger til indlæring af slalom, Susan Garretts 2×2(også kendt som 12 pinde på 12 dage). Vi træner ikke så intensivt på slalommen endnu. Det skyldes bl.a. hende unge alder(hun skal have lov til at blive helt færdigudvokset) og så at jeg mener at unge hunde har godt af at fundere lidt over det de lærer. Hun er aldrig i tvivl om hvad hun skal når hun ser de pinde sat op, og hun er begyndt på nogle vanskeligere indgange. Jeg er ikke i tvivl om at jeg har valgt rigtigt når jeg ser hende arbejde selvstændigt på at finde ud af hvordan hun skal igennem de pinde. Det er tydeligt at se hun virkelig tænker over tingene og det ikke bare er noget hun gør, og det synes jeg er vigtigt for en agilityhund.