Når Joy giver den gas…

så er intet sikkert *gg*

Igen i dag har vi været afsted til konkurrence. Resultaterne kan vi nu ikke prale af, eller jo, det er godt nok længe siden vi har præsteret at blive disket i alle dagens løb.

Men hvad gør det. Hunden var ovenud lykkelig for at være med til konkurrence.

Det må nok også stå mest for egen regning. Han kan jo ikke gøre for at hans mor bliver stædig og TVINGER ham tilbage på et felt han lige sprang så flot og elegant ind over. Når han laver sådan en fejl, hvor han udmærket ved at han skal ned og gå på feltet før man smutter af A’et, så er jeg sådan set ligeglad med om vi bliver disket. Det skal han ikke have succes med.

I springklasserne var han overbevist om at han helt klart skulle tage det modsatte tunnelhul af det jeg pegede på, og det var både i SPÅ og SP2. Må nok indrømme at jeg formentlig fik ham trukket i det gale hul selv.

Overordnet set kan jeg jo bare være glad for at hunden ellers var rigtig fin hvad angår handlingen. Det meste var okay og jeg kan mærke at jeg bare skal nyde at jeg en hund jeg til tider kan løbe op(det kommer næppe til at ske med Cassi).

Vigtigst af alt var dog at han kunne holde til det og det derfor ser ud som om den lille skade han fik for to uger siden er væk. For en sikkerheds skyld bliver han dog gået igennem af kiropraktor på lørdag. Hun vil helt sikkert finde noget på så gammel en hund, men er sikker på det bare er småting.

Cassi har brugt dagen på at underholde min far. Da jeg kom hjem tog jeg hende med op i haven og trænede lidt slalom. Og på nuværende tidspunkt kan hun arbejde med 2×2(dvs. 4 pinde) placeret som klokken 2 og 8, og vi fik snuset lidt til 1 og 7, men tror vi skal arbejde lidt videre med 2-8.

Hvis der er nogle der ikke aner hvad jeg snakker om, så er den metode jeg bruger til indlæring af slalom, Susan Garretts 2×2(også kendt som 12 pinde på 12 dage). Vi træner ikke så intensivt på slalommen endnu. Det skyldes bl.a. hende unge alder(hun skal have lov til at blive helt færdigudvokset) og så at jeg mener at unge hunde har godt af at fundere lidt over det de lærer. Hun er aldrig i tvivl om hvad hun skal når hun ser de pinde sat op, og hun er begyndt på nogle vanskeligere indgange. Jeg er ikke i tvivl om at jeg har valgt rigtigt når jeg ser hende arbejde selvstændigt på at finde ud af hvordan hun skal igennem de pinde. Det er tydeligt at se hun virkelig tænker over tingene og det ikke bare er noget hun gør, og det synes jeg er vigtigt for en agilityhund.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s