Cassi og agility…

det lader til på sigt at blive en fornuftig kombination. Hun er meget lidt styrbar lige nu, men jeg kan mærke at hun bliver mere og mere opmærksom på hvad jeg foretager mig. Det er især når hun ser en hel agilitybane at hun bliver “vild”. Så vi har tænkt lidt over hvad vi kan gøre. Og det betyder at jeg pt. træner lidt på en enkelt forhindring herhjemme. Her kan hun lettere hold fokus på mig og det hjælper hende til at arbejde koncentreret. Det er egentlig også det jeg har det bedst med og måden jeg har arbejdet på med Joy, når noget ny handling skulle indlæres, så det passer mig udmærket.

På lørdag skal vi arbejde med Forced Front Cross til træning, og da Joy bliver hjemme(han skal til kiro senere på dagen), har jeg besluttet at Cassi skal vise et eksempel på hvordan det ser ud. Og for ikke at virke helt dumme, måtte vi jo hellere træne lidt på det.
Her er lidt video af slutresultatet.

Der er selvfølgelig noget vej endnu, før det er helt perfekt. Hun er ikke helt sikker på hvad alle signalerne betyder og hun har ikke helt lært den med at følge armen. Men hun har nu også kun arbejdet med agilityen i små to måneder nu, så jeg er tilfreds med den lille. Især fordi vi nåede så langt på fem minutter.

Jeg har hentet inspirationen fra Janita Leinonen og Jaakko Suoknuutis dvd Handling Technique 1. Jeg kan rigtig godt lide den finske handling(jeg har dog ingen ambitioner om at løbe så hurtigt som Janita) og det har hjulpet mig en del steder med Joy. Det er ikke sådan at al min handling er baseret kun på dette “system”, men det kan hjælpe mig i situationer hvor jeg kan løbe fra min hund og det er tit en god hjælp til at holde ham lidt ekstra i ørerne.

Det er ikke kun lidt let handling vi har fået arbejdet med de sidste dages tid. Jeg har taget mig sammen og får nu arbejdet lidt med slalommen. Som tidligere nævnt så benytter jeg mig her af Susan Garretts 2×2. Det er lige noget for mig og Cassi kan jeg fornemme. Selvom vi ikke har arbejdet meget med det endnu, så kan hun allerede tage indgange selvstændigt, som jeg kun kan drømme om med Joy. Hun kører lige på og arbejdet sig ned igennem og forsætter frem efter slalommen. Vi er lige nu kommet til det punkt hvor vi bør arbejde på at få rettet de fire pinde op, men jeg er endnu ikke helt glad ved det og vil helst vente til hun er tjekket i røntgen. Så hun har fået en port ekstra på og arbejder nu med dette. Jeg tror dog at vi holder en pause indtil næste uge, så hun lige kan summe over det hun har lært. Og samtidigt vil jeg heller ikke arbejde for meget på bare at skulle rende lige ud mellem pindene, da jeg tror det kan blive vanskeligere for hende når vi retter portene op. Måske tager vi den to gange til hvor de står 1 og 7 inden vi retter op.

Det har vi selvfølgelig også en video af:

Der er er selvfølgelig lang vej endnu, men det jeg godt kan lide ved denne metode er at hunden får lov til at begå fejl og endnu vigtigere, den får lov til selv at finde frem til det man gerne vil have af hende. Jeg er spændt på at se om der er en forskel på hende og Joy når hun om nogle måneder har lært hvad det vil sige at løbe igennem en slalom.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s