Archive | juli 2012

Om en uge debuterer vi i seniorklasserne…

Ja, så er det jo en hel uge siden vi er kommet hjem fra Jylland(eller det er første en uge siden omkring midnat). Jeg har endnu ikke fået skrevet om den sidste dag på Jutlandia, så det må jeg hellere gøre nu 😉

Egentlig havde jeg meldt fra i både SP2 og AGÅ. Men så fandt jeg ud af at SP2 skulle afvikles i den ring jeg selv var hjælper. Jeg fik hurtigt lavet en aftale med ringlederen og meldt til igen. Jeg gik banegennemgang med det første hold og mens det andet hold gik bane hentede jeg Joy og varmede ham op og så løb vi som første hund og jeg kunne vende tilbage til min gerning som dommersekretær. Banen var faktisk rigtig skæg, og jeg måtte bruge lidt hiv og skrig ved nr. 2 tunnel, så han ikke smuttede i det gale hul og da vi skulle løbe forbi fly’et på vejen fra 10 til 11.
Her kan I se banen:
SP2 Jutlandia Cup, tegnet af Marc Saunders

Det lykkedes os at komme fejlfrit igennem, men som med alle de andre springbaner i denne uge, så har banetiden bare været monsterstram og med vores knap 38 sekunder endte vi som nr. 16. Ikke dårligt ud af 53 hunde. Havde vi været 1 sekund hurtigere var vi endt som nr. 9… Pokkers tidsfejl!!!

Nå, men forståeligt nok så var jeg jo godt ærgelig og det var tid til lidt overvejelse om hvad vi nu skulle gøre… Ud af 8 springklasser havde vi gennemført halvdelen og vi havde ingen fejl på banen i de klasser kun tidsfejl. Det var nu ikke så meget tid jeg skulle bruge på at tænke over det. Joy er 8 år gammel, han har brugt sig selv godt og jeg har selv kunne mærke det når vi løber på banen at det ikke går så hurtigt i år som sidste år. Første gang jeg tænkte over det var i Maribo hvor jeg kunne løbe ham op på et lige stræk. Det er altså en umulighed med en toptunet border collie. Han er tjekket igennem af kiropraktoren og det eneste hun har kommenteret på er en knæklyd i hans ene forben og det skyldes alderen. Alt andet er tiptop. Så sandheden er at han bare ikke kan løbe så hurtigt længere og jeg gider ikke at blive ved med at kræve af ham at han skal springe de 55-60 cm, når vi har mere end svært ved at være fejlfrie på tiden. Så alle tilmeldingerne til agility er blevet rettet og fremover løber Joy kun seniorklasser. Nuvel, det betyder at vi skal ud og hive en kvalifikation hjem til Sjællandsmesterskaberne endnu engang, men det klarer vi nok, vi har tre SPÅ og vi skal bare kvalificeres blandt de ti bedste i en enkelt af dem.

AG1 blev så Joys sidste officielle klasseløb. Jeg håbede lidt på at vi kunne hive den sidste pind hjem, så han var rigtig klasse 2 hund i agility også. Det gik faktisk rigtig fint i starten. Han fik sit felt på A’et, men så….

Så kom den pokkers slalom. Jeg må have hvilet lidt på lauerbærerne hvad det angår, for nu havde han jo løbet 15 klasser uden at have problemer med den indgang. Og hvad sker der. Han kan ikke finde ind i den slalom… Og så røg den pind. Bagefter ville han ikke op på balancen(ja, forstår ham godt, de sidste to agilityklasser var med en balance han ikke kunne fordrage og nu gad han ikke det mere!) og så lod jeg ham få lov til at smide feltet, vi skulle bare i mål.

Vores allersidste AG1:

Til trods for vores +17 fejl ender vi mærkværdigvis som nummer 17 ud af 55… Kun én hund kom fejlfrit igennem, og det undrer mig lidt, for den var ikke så vanskelig endda. Men det er jo det spøjse… Det der ser så nemt ud, er det jo sjældent.

Nu er vi så hjemme igen… Herligt… Og vi er ved at gøre klar til sensommerens konkurrencer. Joy skal afsted 4/8, 5/8, 25/8 og 8/9, mens Cassi skal afsted hver eneste søndag fra 12/8 til 9/9, hvor den første konkurrence er på hjemmebane…

I morgen skal vi hjem…

I dag har vi kun kunne løbe de åbne klasser. Der var skybrud i går eftermiddags og to af banerne stod under vand. Man valgte at tilgodese dem der kom efter DM-udtag og afviklede de åbne løb. Forståeligt nok, men det var jo ikke det jeg var kommet for…

Det gik faktisk rigtig fint i dag… Vi var rigtig heldige i AGå… Tror kun det var en enkelt tå han havde på feltet på A’et, men vi fik det! Jeg måtte hive og flå ham igennem banen, og det var lige ved at lykkes… På balancen smider han så sit felt (ja, hvad havde jeg lige selv regnet med) og så smuttede han lige en tur i det gale tunnel hul. DISK…

I SPÅ skulle jeg igen have lidt fat i ham, men jeg var da et kæmpe kvaj og endte et sted hvor jeg ikke ville være… Men vi kom igennem uden fejl… Det bildte jeg mig i hvert fald selv ind, indtil jeg så tiden…

Lige knap 4 fejl på tiden… Men det er altså heller ikke så tit at vi løber åbne springklasser med en banetid på 32 sekunder(og den skulle vist have været helt nede på 30!)…

Så alt i alt… En rigtig god dag med agility… Også selvom vi ikke kunne løbe alle vores løb…

I morgen har jeg meldt bassen fra i SP2 og AGå, så det er kun en AG1 vi skal løbe…

Nå ja… Cassi har trænet lidt agility… Tror jeg har fundet ud af hvordan jeg får hende til at tage felter, og så har hun bevist at hun så nemt som ingen ting og uden tøven nemt smutter over 60 cm(det var ikke lige planlagt)… Elsker min dejlige prinsesse pige…

Billedet er fra: http://www.wiesenwerk.net/site/

Status her på hviledagen…

Så er vi kommet igennem de første 3 dage her til Jutlandia Cup…

Vi er blevet disket i halvdelen af vores løb og har gennemført halvdelen. I tre løb har vi været fejlfrie på forhindringerne, men i de to af dem har vi så fået lidt småtteri af tidsfejl…

I går lykkedes det os så at få en pind i AG1 OG vi blev placeret som nummer 8 ud af +80 hunde… Skønt…

Luna og Theo har også været rigtig dygtige og har sammen med Solveig og Sonia haft nogle fine løb…

I dag har vi hviledag og det er MEGET tiltrængt… Jeg har været hjælper fra 8-12 hver dag og skal også være det de sidste to dage der er tilbage og det er lidt hårdt, selvom man oplever en masse og møder en masse mennesker og deres hunde. Og så har man jo  god udsigt til banerne…

Nu vil jeg nyde at jeg har fri…

Fremme i Jylland…

Efter en tre timer lang køretur er vi nu ankommet til Vingstedcentreret ved Vejle…

Vi har fundet vores hotelværelse og har hentet alle vores ting og er nu klar til at slappe lidt af, inden vi skal have hentet startnumre, få et overblik over pladsen og grille sammen med Sonia…

I morgen går det så løst og vi skal igang med årets største agilitykonkurrence i Danmark…

Tid til fordybelse…

Så er Cassi igennem sit første halve år med konkurrencer.  Nogle øvelser startede godt, men nu fungerer det bare ikke og omvendt er der øvelser, der virkelig gav problemer i starten som nu er meget sikre.

Vi er bl.a. gået fra at have 4 konkurrencer i streg med 10 i runderingen til slet ikke at kunne komme igang med øvelsen. Feltet gav store problemer i starten og det svinger stadig, men vi får stort set altid vores genstand og bliver ikke stoppet i søget længere. Fælles for begge øvelser er at hun kan dem til hudløshed og umiddelbart har jeg hende mistænkt for at hun har arbejdet for meget med dem, så det simpelthen bliver for kedeligt når vi kommer i konkurrence.

Jeg har måtte overveje grundigt hvad der kan være årsag til at hun pludselig ikke vil rundere, og i går slog det mig for alvor. Det er et alvorligt problem for os, når figuranten står helt synligt, som det har været tilfældet i de foregående 3 konkurrencer. I går var det lidt mere interessant og hun valgte at løbe ud til figuranten. Der er ikke nogen tvivl. Min hund foretrækker at løbe ud til en figurant der er lidt gemt. Så jeg har besluttet mig for at hun får to ugers pause fra arbejdet med bringsel(ja, så er der kun 2 uger til konkurrencen, men det må være hvad det nu engang er) og så træner vi kun løbeglæde ud til figurant.

Feltet ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre ved. Herhjemme arbejder vi med to genstande, simpelthen for at komme igang med det og give lidt mere bid i øvelsen. Til konkurrencerne har hun fået den ide at nok kan man finde genstanden, men der er ingen grund til at samle den op, for stopper øvelsen. Og det er selvom hun hvergang til træning får lov til at lege med genstanden. Det er det at løbe og søge som vægtes højt hos den lille dame, og knap så meget det at skulle samle noget op og aflevere. Heldigvis kan jeg efterhånden læse hende så godt at jeg ved når hun har fundet genstanden. Og så er det jo bare at sende hen hvor hun har markeret den. Så vi må få kørt noget mere glæde på den aflevering, så hun hurtigt kan komme hjem med genstanden.

De øvrige øvelser er nu stabile nok. Der kommer nogle svipsere af og til, men hey, Cassi er jo kun 15 mdr. gammel. Det kan man tilgive med det samme.

Det der dog irriterer mig mest er kvaliteten af vores lineføring. Jeg ved at hun kan gå kanont når det lige slår hende. Og hver gang til konkurrence går hun tæt op ad mig og danser afsted med stor glæde og lyst – UNDER OPVARMNINGEN… Når vi kommer ind på banen, så hænger hun og skal slæbes med rundt. Det er bare ikke godt nok!
Så jeg har tænkt… Hvordan får jeg det med ind på banen… Hvad er det der giver problemer… Og jeg tror jeg kender svaret. Når vi træner herhjemme i stuen eller når vi er igang med opvarmningen, så samarbejder vi. Vi yder begge to en indsats. Når vi kommer ind på banen så forsvinder det samarbejde, for man skal jo helst være så passiv som muligt her i DcH. Det er ikke muligt at opmuntre hende og fortælle hende, at nu er du på rette vej.

Så det er endnu en ting der skal arbejdes på…

 

Så til næste konkurrence er målet: En vellykket rundering og en lineføring hvor hunden er med mig hele vejen…

Hjemme igen fra Sæby…

I fredags hoppede jeg og Cassi ind i Mettes bil og så kørte vi afsted på den lange tur mod Sæby. 6 timer senere(hvoraf den ene blev tilbragt i en kø ved Ålborg) var vi fremme ved det sted vi skulle overnatte. Ud og lufte hundene, og så få noget at spise, for så at gå en lidt længere tur med hundene, så de kunne få rørt sig noget mere efter den lange køretur(tror næsten vi havde mindst lige så meget brug for det som dem :D). Bagefter var det bare på hovedet i seng.

Vi stod op lidt senere end beregnet, men vi nåede da at luftet hundene og få pakket alle vores ting. Da vi skulle ind for at hente vores ting efter at have sat hundene i bilen, kunne vi ikke komme ind, der var låst!!! Der var lige nogle få sekunders panik, men så kom jeg i tanker om at jeg vist havde lagt koden til låsen i bilen. Heldigvis huskede jeg korrekt 🙂

Kvart over syv satte vi kursen mod DcH Sæby og var fremme godt 10 minutter senere. Lad mig med det samme rose DcH Sæby. Hele konkurrencen var velorganiseret og rigtig godt planlagt. Vi blev fulgt tæt, så man hele tiden havde styr på hvor mange hunde der manglede at komme igennem de enkelte dommerhold og hvem der var færdige. De to ting der for os dog var helt fantastisk var de fantastiske arealer og så den rigtige gode mad 😀

Nu var det jo konkurrence vi var afsted til. Mette og jeg havde været så heldige at komme på samme dommerhold og der var kun en enkelt hund i mellem os, så vi kunne følges ad hele dagen. Det var bare rigtig fedt, for det er altid rart at have en man kan snakke med om hvordan det nu gik bagefter.

På det første dommerhold skulle vi have Stå-Sit-Rundering.

Stå gik egentlig OK. Hun er begyndt at gå meget langt fra mig i opmarchen og er slet ikke på plads her. Hun stod rigtig pænt, men så, i samme øjeblik som tiden er gået, synes hun det klør så forfærdeligt bag hendes øre og når det nu klør, ja, så klør det jo. Så det endte med 7,5(det dårligste vi har fået for en stå pt.)

Sit havde vi igen en hund der ikke gik på plads under opmarchen, men ellers OK. 9,5.

Runderingen har jeg ingen forventninger om pt. for hun kan simpelthen ikke finde hoved og hale i hvad hun skal. Derfor tabte jeg næsten munden, da hun suste afsted ud til figuranten(noget hun ikke har gjort til de sidste 3 konkurrencer). Jeg bad og bad til at hun ville tage sit bringsel i munden mens hun var ude ved figuranten, men det skete bare ikke. Tror hun måske har ventet på en godbid eller sit løsbid, men det endte i hvert fald med at hun kom tilbage til mig. Vi fik derfor 0 i øvelsen. Lidt uretfærdigt er det så(og jeg følte dommeren var enig) at en hund der påviser med hals ville have fået 2 point for det samme stykke arbejde. Jeg har påpeget dette over for konkurrenceudvalget og håber de vil tage det op når man skal evaluere på bringslet, for synes det er en enorm forskelsbehandling der er på de to typer af påvisning.

Nå nok om det. Videre til næste dommerhold der bød på Dæk og Feltsøg

Dæk var rigtig fin, men hun lå lidt uroligt, for hun fik lige øje op en fotograf der gik rundt bag ved hende. 9,5 point…

Feltet var hårdt at arbejde i. Vi skulle arbejde på noget lyng og det var tæt at løbe rundt i.  Egentlig tror jeg at hun igen finder sin genstand hurtigt, men at hun vælger ikke at samle den op. Under alle omstændigheder måtte jeg kæmpe for at få hende rundt, og jeg er sikker på at jeg var blevet stoppet, hvis jeg havde gjort det samme her på Sjælland. Til sidst vælger hun at samle sin genstand op og afleverer den. 6 for søget og 10 for genstanden.

Omkring klokken 11 var det tid til det sidste dommerhold. Her skulle vi have Lineføring-Apport-Spring

Lineføringen er min absolutte hadeøvelse. Jeg synes simpelthen at den er dødsyg, hvilket også betyder at vi ikke er specielt gode til den øvelse. Umiddelbart ved jeg ikke helt hvad der skete med den bedømmelse. Jeg ved selv at hun fik et ryk i alle omkringvendingerne i alm. gang(jeg ville have fået en henstilling her på Sjælland efter de to første og efterfølgende blevet stoppet). Enten har dommeren ikke set det, eller også har han været flink. 8 point.

Apport… Af uforklarlige årsager får jeg kastet apporten lang pokker i vold og det er tydeligt at se på Cassi da hun løber ud efter den, at det bestemt ikke er lysten der driver værket. Hun er træt. Det kommer sig også til udtryk i afleveringen. Hun sætter sig skævt foran mig og jeg vil så tage apporten. I samme øjeblik kommer hun i tanker om at hun jo skal sidde lige foran mig og rejser sig for at få sat sig rigtigt. Her har jeg allerede fat i apporten og så tror hun at vi skal lege med den. Vi bliver trukket for at aflevere stående, og får 8 point.

Springet var så den sidste øvelse og det er igen tydeligt at hun er noget træt. Næsten i slowmotion løber hun op over springet og stopper så på toppen for at snuse. Her bliver øvelsen stoppet og jeg får nok dagens mest overraskende karakter, nemlig 5…

 

I alt blev det til 105,25 point…

 

Vi havde nu en del timer som blev brugt på hygge indtil resultaterne blev råbt op. Bagefter kunne vi begynde den lange køreture hjem efter en dejlig dag hos DcH Sæby. Vi overvejer at tage afsted igen til næste år.

 

PS: Turen gennem Ålborg tog kun 3 minutter fordi der ikke var kø… Og det tog kun 5 timer at komme hele vejen hjem, selvom vi lige havde en afstikker ned på en gal motorvej(UPS) og efterfølgende en tur ind på McD…

Snart til Jylland…

Nu er vi nået til Juli-måned og i denne måned tager jeg hele to gange til Jylland.

På fredag tager jeg sammen med Mette og Balou fra DcH Fakse hele vejen til det nordjyske. Vi skal nemlig op til DcH Sæby årlige sommerkonkurrence. Mit håb er at Cassi kan forbedre sit dårligste resultat på 125,7, så vi kan komme opad på DM-listen. Drømmen er lidt at den pokkers rundering endelig vil lykkes igen, og at vi kan få et resultat på +130 point med hjem. Sker det, så rykker vi 2 pladser frem på kredsplan og er tilbage på en af de sikre pladser. Jeg gør mig dog ikke de store forhåbninger, da hun er lidt svingende for tiden og turen til Sæby er lang.  Når vi har været i Sæby er der en hel måned til at Cassi skal til konkurrence igen, og hun har kun 4 kredskonkurrencer tilbage, så er det slut for i år(med mindre drømmen om DM går i opfyldelse).

D. 15. juli går turen så afsted sammen med Solveig og Luna til Vejle og Jutlandia Cup. Det er en hel uge med agility og det er kun Joy der skal med her. Jeg er sikker på at han vil nyde en hel uge, hvor det kun drejer sig om ham og han får lov til at løbe en masse agility. Han har forresten været oppe hos Charlotte Frigast og han er nu fuldstændig fit for fight. For tre uger siden gik hun ham igennem og fandt nogle ømheder og stivheder, men de er helt væk nu, og det er bare superskønt.

Joy får kun to ugers pause fra konkurrence, for i den første weekend af august tager vi først op til Slagelse Hundesport og dagen efter tager vi til DcH Næstved.

Både august og september bliver spækket med konkurrencer og så lige pludselig er det slut. Så er det tid til at begynde på træningen frem mod en nye konkurrencesæson og tage stilling til hvad man vil satse på med hende Cassi…