Tid til fordybelse…

Så er Cassi igennem sit første halve år med konkurrencer.  Nogle øvelser startede godt, men nu fungerer det bare ikke og omvendt er der øvelser, der virkelig gav problemer i starten som nu er meget sikre.

Vi er bl.a. gået fra at have 4 konkurrencer i streg med 10 i runderingen til slet ikke at kunne komme igang med øvelsen. Feltet gav store problemer i starten og det svinger stadig, men vi får stort set altid vores genstand og bliver ikke stoppet i søget længere. Fælles for begge øvelser er at hun kan dem til hudløshed og umiddelbart har jeg hende mistænkt for at hun har arbejdet for meget med dem, så det simpelthen bliver for kedeligt når vi kommer i konkurrence.

Jeg har måtte overveje grundigt hvad der kan være årsag til at hun pludselig ikke vil rundere, og i går slog det mig for alvor. Det er et alvorligt problem for os, når figuranten står helt synligt, som det har været tilfældet i de foregående 3 konkurrencer. I går var det lidt mere interessant og hun valgte at løbe ud til figuranten. Der er ikke nogen tvivl. Min hund foretrækker at løbe ud til en figurant der er lidt gemt. Så jeg har besluttet mig for at hun får to ugers pause fra arbejdet med bringsel(ja, så er der kun 2 uger til konkurrencen, men det må være hvad det nu engang er) og så træner vi kun løbeglæde ud til figurant.

Feltet ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre ved. Herhjemme arbejder vi med to genstande, simpelthen for at komme igang med det og give lidt mere bid i øvelsen. Til konkurrencerne har hun fået den ide at nok kan man finde genstanden, men der er ingen grund til at samle den op, for stopper øvelsen. Og det er selvom hun hvergang til træning får lov til at lege med genstanden. Det er det at løbe og søge som vægtes højt hos den lille dame, og knap så meget det at skulle samle noget op og aflevere. Heldigvis kan jeg efterhånden læse hende så godt at jeg ved når hun har fundet genstanden. Og så er det jo bare at sende hen hvor hun har markeret den. Så vi må få kørt noget mere glæde på den aflevering, så hun hurtigt kan komme hjem med genstanden.

De øvrige øvelser er nu stabile nok. Der kommer nogle svipsere af og til, men hey, Cassi er jo kun 15 mdr. gammel. Det kan man tilgive med det samme.

Det der dog irriterer mig mest er kvaliteten af vores lineføring. Jeg ved at hun kan gå kanont når det lige slår hende. Og hver gang til konkurrence går hun tæt op ad mig og danser afsted med stor glæde og lyst – UNDER OPVARMNINGEN… Når vi kommer ind på banen, så hænger hun og skal slæbes med rundt. Det er bare ikke godt nok!
Så jeg har tænkt… Hvordan får jeg det med ind på banen… Hvad er det der giver problemer… Og jeg tror jeg kender svaret. Når vi træner herhjemme i stuen eller når vi er igang med opvarmningen, så samarbejder vi. Vi yder begge to en indsats. Når vi kommer ind på banen så forsvinder det samarbejde, for man skal jo helst være så passiv som muligt her i DcH. Det er ikke muligt at opmuntre hende og fortælle hende, at nu er du på rette vej.

Så det er endnu en ting der skal arbejdes på…

 

Så til næste konkurrence er målet: En vellykket rundering og en lineføring hvor hunden er med mig hele vejen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s