Archive | september 2012

Første weekend uden konkurrencer i lang tid…

Sidder med en lidt mærkelig fornemmelse. Nu har vi siden midten af august været afsted til konkurrencer hver eneste weekend, og i dag kan jeg så bare slappe af og nyde freden. Både dejligt, men helt klart også lidt vemodigt, for det skyldes at der ikke er flere konkurrencer i kredsen vi kan deltage i(jo, der er en i oktober, men den tager vi ikke med til).

I sidste weekend var vi afsted til to gang Sjællandmesterskaber. Lørdag i agility, hvor vi ikke måtte være med fordi ikke kunne finde ud af at være fejlfrie i de åbne seniorklasser(jeg forstår stadig ikke hvorfor man ikke må bruge de DM-udtagelser man har fået i de almindelig klasser). Joy havde det ny super skægt og var faktisk rigtig lydhør og de disks vi fik skyldtes udelukkende sjusk fra min side af.

Søndag tog vi til Fakse til lydighedskonkurrence. Cassi var bedre end nogensinde før. Kun en øvelse fik vi mindre end 8,5 for, og det var som sædvanlig vores rundering. Hun var nu okay, men valgte at melde nogle meter for tidligt, så den blev ikke godkendt 😦
Ellers smed vi kun 5 point, hvoraf de tre var i vores lineføring. Den var faktisk markant bedre end normalt, men lige da vi skal lave vores anden opbremsning sker der noget oppe ved bilerne og hun står ved siden af mig, og jeg giver en ekstra kommando får at få hende på plads. Ellers blev der kun kommenteret for en skæv plads til sidst 😀
I alt endte vi på 125 point, ikke så ringe når man smider 20 point på den rundering.

Nu skal vi igang ned at træne frem mod B-klassen, og til december er det planen at hun skal debuterer i agility. Se det bliver spændende…