Debut på agilitybanen

Det var slet ikke planlagt. Men jeg valgte at tage springet og tænkte, det kan jo aldrig gå helt galt. Så Cassi blev meldt til sin første agilitykonkurrence. Der var ikke så mange hunde meldt til DcH Stevns landsdækkende konkurrence d. 4/5, så det ville være et fint sted at starte. Vi har endnu ikke fået arbejdet så meget med feltforhindringerne, så jeg besluttede at hun kun skulle løbe springklasserne.

Jeg havde to mål for dagen:

  • Jeg ville gerne have et billede af hvordan hun løber, når hun bliver sluppet fri på et fremmed sted. Hun var lige så vild og klar til at arbejde som hun plejer. Så snart vi gik mod det første spring, var der kun agilitybanen på hjernen for hende.
  • Vi skulle helst ikke rende under nogen spring. Det skete en enkelt gang, men det var fordi hun løb forbi et spring og da jeg ville rette, så kom hun under et forkert spring. Helt min fejl.

I SPÅ lod jeg helt være med at bremse hende, kun da hun smuttede ud af sin slalom for at rende i tunnellen hev jeg hende tilbage(det er ikke noget hun skal have lov til). Det var faktisk en fin bane for en helt ny hund(det samme var SP1). Jeg har lavet en banetegning ud fra hukommelsen.

DcH stevns SPÅ

Da jeg gik banen var jeg hamrende nervøs for den første tredjedel. Jeg ville helst lave et forkryds fra 2-3, men her ved jeg at jeg jo skal være meget præcis med det kryds. Gør jeg det for tidligt render hun under springet gør jeg det for sent har det ingen virkning. Jeg valgte dog at bruge det skifte på banen, og hun kom rigtig fint rundt der. Til gengæld rendt strøg hun lige forbi nr. 5 og blev disket. Det havde jeg ikke set som et problem. Selve fremadsendelsen havde bekymret mig, men Cassi strøg bare fremad. Det er altså noget hun har styr på, den fremadsendelse.

Det næste spørgsmål var hvordan jeg skulle komme hen og gribe hende når hun kom ud af tunnellen, for der var lang vej og springene stod i vejen. Jeg valgte at stole på min hunds fremdrift og løbe hen mellem 15 og 16. Det var et fornuftigt valg og jeg kom frem i god tid til at hjælpe prinsessen videre.

Cassi har generelt en god slalom, men hun har ikke arbejdet så meget med slalom, som en del af et bane forløb. Derfor var jeg godt klar over at det var meget at forvente at hun skulle tage den uden problemer. Hun smuttede fint i den første port og så ellers videre, for hun ville gerne i tunnellen. Det rettede vi og så smed hun de sidste to porte. Igen, tunnellen trak. Og hun har aldrig prøvet den situation før.

Flyvet vælger hun at løbe hen over(igen, ikke noget hun for alvor har prøvet før).

Og så bliver der lukket kortvarigt for hørerapparatet og hun finder selv rundt på banen.

Men alt i alt var hun rigtig sød og en rigtig glad hund.

Hele løbet blev desværre ikke filmet, men her er de sidste 10 forhindringer.

Her er lige en bane tegning fra SP1

DcH stevns SP1

Det jeg mest fik hovedbrud over var hvordan jeg skulle handle 8-9-10. Jeg ville helst gerne om på højre side af forhindringerne, men jeg havde svært ved at se hvordan jeg kunne nå det. Jeg blev foreslået at blive på venstre side. Og det gjorde jeg, og det var nok også gået helt fint, hvis jeg lige kaldte på hende lidt tidligere.

Cassis SP1-løb

Jeg er faktisk glad for at hun kom med. Vi lavede ikke noget der var blændende, men momentvis lavede vi noget der var okay.

Og jeg ved nu hvad vi skal arbejde med, nemlig:

  • Bedre handling, jeg skal være mere præcis og ikke mindst lidt tidligere og konstant i mine bevægelser. Det vil give Cassi muligheden for at nå at opfatte hvad jeg gør.
  • Fokus på springteknikken. Her er vi allerede i gang.
  • Slalommen skal der arbejdes med. Når hun først finder ind i den er hun god, og hun rammer ALTID første port. Vi skal bare lige forstå at der er flere porte efter det. Og så skal hun lære at blive i sin slalom til hun er færdig.

Det er faktisk ikke så galt, synes jeg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s