Archive | marts 2014

Endnu en debut…

Lidt pludselig tog jeg en beslutning i midten af februar. Cassi skulle da meldes til en FS1 til den konkurrence jeg skulle til d. 2/3-14. Det havde længe været planen at hun skulle stilles i Færdighedsprøven den dag, og så kunne vi da lige tage den med, nu hvor vi var afsted alligevel.

Først færdighedsprøven

Jeg må indrømme at jeg blev lidt bekymret, da jeg så hvordan hun reagerede da hun skulle ind i hallen. Prinsessedyret med sig ned på gulvet og nægtede at gå videre. Halen var mellem benene, og hun lignede ikke en der syntes det var sjovt. Det lykkedes at få hende ind i hallen og så var hun ellers i hopla. Hele dagen var hun bare så glad og i sit es.

Kun hendes spring over stok drillede. Hun synes af og til at det er noget pjat, for helt ærligt, springe over en stok. Vi fik et gennemsnit på 4,65 ud af de 5 point og var mere end bestået.

Debuten i freestyle

Efter lidt venten så var det på tide at kaste sig ud i en freestyle. Vores program drillede en del i dagene op til, og det var langt fra perfekt. Der hvor det kneb lidt var i selv udeførelsen. Hun blev meget opmærksom på en hund som var ved at varme op. Tilgengæld gav musik og fortolkning rigtig fine point.

Vores musik var Heksemutter.

Nu er der rigtig mange ting vi kan arbejde videre på. Næste gang vi forsøger er til maj.

Allerede igang

I maj regner jeg også med at stille prinsessedyret i færdighedsprøve 2. Og vi er allerede igang.

Reklamer