Archive | juni 2014

Fantastiske Cassi og skønne Carla

For to uger siden var Cassi afsted til den sidste rallykonkurrence inden sommerferien. Ugen før havde vi en rigtig skidt oplevelse, Cassi var trykket af omgivelserne, og jeg måtte forlade banen med hende efter de første fem skilte. Hun rendte bare rundt med halen mellem benene og havde det slet ikke sjovt. Så jeg var godt spændt på at se hvordan det ville gå.

 

Vi tog den lange tur fra Vordingborg til Hvalsø med det offentlige. Cassi elsker at køre med både tog og bus, så hun er en fornøjelse at have med på tur. Vi kom frem halvanden time før vores klasse skulle starte og kunne tage det stille og roligt. Cassi skulle gå to øvede klasser, den ene blev dømt af Lone Sommer og den anden af Frank Kuhfeld. Begge baner var fornuftige og til at gå til, men alligevel var der forskel på det vi præsterede på de to baner.

Vi skulle først op hos Lone, og Cassi var flyvende. Hun fulgte med hele vejen og var på. Hun satte ikke et ben forkert(tilgengæld var jeg lige ved at  koste os et skilt). Det var en fantastisk tur og jeg var meget spændt på at få resultatet. Jeg havde en fornemmelse af hvor det lå henne, men man kan jo aldrig være helt sikker. Det var næsten for godt til at være sandt. 100 point og dermed en sikker billet til DM.

Cassi var også en stjerne i det andet gennemløb. Godt nok måtte vi lave to skilte om, men hun var fantastisk og på hele vejen. Her endte hun med 91 point.

Vi endte med at vinde begge øvede klasser, og havde så et enormt problem. Vi skulle nemlig have alle de fine præmier med hjem.
Cassi med sine fine præmier

Heldigvis er der en masse flinke mennesker ude til konkurrencerne og vi fik et lift noget af vejen.

 

I sidste weekend var vi afsted til Nykøbing Rørvig til agilitykonkurrence.

Cassi havde en fest som altid. Ingen fejlfrie ture, faktisk blev vi disket i det hele. Carla var tilgengæld en lille stjerne. Hun var fejlfri i det første løb ind til sidste spring, og så kom der løse hunde på banen. Vi fik et omløb, men hun var slet ikke på på samme måde. Hun løb fejlfri igen. Dog fik vi en del tidsfejl, så ingen pind. Men ih, hun var fin.

 

Og så lige et billede af den skønne Cassi

DSC00520

Reklamer