Tag Archive | konkurrence

Endnu en debut…

Lidt pludselig tog jeg en beslutning i midten af februar. Cassi skulle da meldes til en FS1 til den konkurrence jeg skulle til d. 2/3-14. Det havde længe været planen at hun skulle stilles i Færdighedsprøven den dag, og så kunne vi da lige tage den med, nu hvor vi var afsted alligevel.

Først færdighedsprøven

Jeg må indrømme at jeg blev lidt bekymret, da jeg så hvordan hun reagerede da hun skulle ind i hallen. Prinsessedyret med sig ned på gulvet og nægtede at gå videre. Halen var mellem benene, og hun lignede ikke en der syntes det var sjovt. Det lykkedes at få hende ind i hallen og så var hun ellers i hopla. Hele dagen var hun bare så glad og i sit es.

Kun hendes spring over stok drillede. Hun synes af og til at det er noget pjat, for helt ærligt, springe over en stok. Vi fik et gennemsnit på 4,65 ud af de 5 point og var mere end bestået.

Debuten i freestyle

Efter lidt venten så var det på tide at kaste sig ud i en freestyle. Vores program drillede en del i dagene op til, og det var langt fra perfekt. Der hvor det kneb lidt var i selv udeførelsen. Hun blev meget opmærksom på en hund som var ved at varme op. Tilgengæld gav musik og fortolkning rigtig fine point.

Vores musik var Heksemutter.

Nu er der rigtig mange ting vi kan arbejde videre på. Næste gang vi forsøger er til maj.

Allerede igang

I maj regner jeg også med at stille prinsessedyret i færdighedsprøve 2. Og vi er allerede igang.

Så er vi i Øvet…

I dag var vi afsted til vores første konkurrence i DKK. Hun var lidt “fjern”  af og til, men generelt var hun rigtig fin. Så det blev til 93 point og vi havnede lige akkurat ude for præmiering. Men det er nu lige gyldigt, vi havde en hyggelig dag og prinsessen fik den pind vi gerne ville have.

 

Så næste gang vi stiller til start i DcH bliver det i Øvet klasse…

 

Nu holder vi sommerferie, og skal først til konkurrence igen om en måned.

Så træt af snevejr…

Ja, jeg er nok ikke den eneste der er tæt på at ende i en vinterdepression hver gang man lige får set ud af vinduet. Om mindre end en uge har jeg fødselsdag, og jeg kan ikke huske at der tidligere har været så meget sne på min fødselsdag før.

Heldigvis kom sneen senere end først lovet, og vi havde en tur uden sneproblemer til Jylland i sidste uge.

Igen tog jeg på tur sammen med Sonia og Theo til konkurrence. Denne gang skulle vi til et 2-dages stævne på Vilhelmsborg. Resultaterne var ikke noget vi kan være bekendt at prale af. Kan glæde mig over at det meste handling jeg lavede med den gamle var okay og at vi i de to første løb kom under banetiden, til trods for at vi havde væringer undervejs. Til gengæld skal der gøres noget ved vores slalom. Pt. har vi misset indgang 6 ud af 9 gange i år mod stort set ingen ud af omkring 50 løb sidste år.

Vigtigst af alt var at den gode dreng var i godt humør og til at arbejde med i de fem af vores seks løb.

Turen hjem bød desværre på en ikke planlagt overnatning inden broen, da vi ikke kunne komme over på grund af blæsten.

Og så lige en opdatering på den lille prinsesserod. Hun har fået grønt lys til at måtte arbejde en smule mere, og så er hun meldt til sin første rallykonkurrence  i midten af maj måned.