Der er sket rigtig mange ting de sidste tre måneder.
For det første så er der jo ham her:
Calle bliver i dag 5 måneder, og han er noget af en mundfuld. Der er så meget forskel på ham og Cassi, at man skulle tro at det var to vidt forskellige racer. Hvor Cassi er en smule indadvendt og skal bruge meget tid på at se både folk og hunde an, så er han klar til at skulle klappes hele tiden. Kan han slippe afsted med det, så hopper han gerne op i favnen på folk. Han har brug for at blive aktiveret mere end hvad Cassi havde da hun var på samme alder(eller også er det bare mig der husker forkert!). Han er begyndt at blive ret kvik at træne med, og jeg er ret sikker på at jeg får en alletiders makker i ham. Han har prøvet at arbejde lidt med hvalpeagility, og jeg tror han bliver rigtig fin, og nok meget lig Cassi på dette punkt.
I sidste uge startede han på tricksholdet, og vi skal afsted igen i dag. Han kan godt lide at arbejde med de tricks, og vi gør meget ud af det herhjemme. Planen er at han skal være Freestylehund nr. 2, og umiddelbart virker han til at være mere klar på hvad han skal end Cassi.
Calle har også været med ude og opleve en del. Han har været ude og køre i bus og på gåtur i byen. Han har været med ude til en del konkurrencer, og så har han mødt en masse fremmede mennesker og hunde. Han er simpelthen en fornøjelse at have med i byen, for han er bare så super glad for alt og alle.
Vores tur til DM
Jeg havde sat mig tre mål for vores rallysæson i år.
- Vi skulle udtages til DM i DKK
- Vi skulle gøre hvad vi kunne for at komme til DM i DcH
- Vi skulle prøve kræfter med ekspertklassen, og se om vi ikke kunne få den første pind i den klasse.
I maj måned var Cassi supersej. Hun vandt to øvede klasser til en kredskonkurrence, den ene med 100 point og var sikret DM-deltagelse. I sidste weekend af august tog vi afsted til Vamdrup, hvor DM skulle afholdes. Målet var bare at vi skulle have en god tur, Cassi er en hund der kan blive lidt trygget hvis der sker for mange ting omkring hende. Banen var rigtig fin, og jeg synes også min hund var glad og på. Hun presser lidt(dog slet ikke i samme grad, som hun kan finde på at gøre det). Jeg var selv super glad for min hund og mit gennemløb, men det blev desværre ødelagt af den måde tilbagemeldingen blev givet på.
Jeg er af den opfattelse at det absolut vigtigste ved rally er at der skal være et godt samarbejde mellem hund og fører. Jeg var glad, min hund var glad og vi havde en fed tur på den bane. Det blev overhovedet ikke kommenteret på. Jeg fik at vide min hund var fokuseret og det blev så efterfølgende fejet væk med at det var jo fordi den nu var den race den engang var. Jeg har aldrig været så ked af at få en tilbagemelding før. Lige gyldigt hvor skidt det er gået, så har jeg trods alt altid fået at vide at jeg havde en glad hund, og det er det vigtigste i min bog.
HELDIGVIS kunne jeg jo selv fornemme hvordan det hele spillede for min hund. Og jeg er ret sikker på at hun foretrak at være i sit telt i stedet for at gå finalen, som blev afviklet i øsende regnvejr. Vi endte med en 13. plads, og det er også fint nok.
Vi prøver her om halvanden måneds tid at se hvordan formen er i eksperten. Hvem ved, måske kvalificerer vi os igen.
De to andre mål vendet jeg tilbage til.
Vores anden htm-konkurrence
I den klub jeg træner startede der i foråret et trickshold op. På det hold træner vi med udgangspunkt i DKK’s færdighedsprøver, og det er jo perfekt, når man har fået en stor interesse, for netop denne del af hundetræningen. Vi hygger os, og 27/7 tog vi fire fra klubben afsted til Ll. Skensved, hvor vi var tre der skulle op til færdighedsprøve, og to der skulle stille i de officielle klasser. Cassi skulle stille i FP2 og FS1.
Jeg havde i ugerne op til ventet utålmodigt på at den pokkers løbetid skulle komme, så den var overstået inden konkurrencen. Og med mit fantastiske held, så var hun selvfølgelig løbsk, da vi skulle til konkurrence. Det betød at vi skulle op til sidst, og at vi umiddelbart efter vores FS1 skulle igennem vores FP2. Ikke optimalt, men det var betingelserne.
Cassi gik et rigtig fint FS1 program. Der var nogle øvelser der ikke nåede at komme med i programmet, men det resulterede i et ret flydende program, og det er det vi holder fast i de næste to gange vi skal ud.
Bagefter kom vores FP2. Cassi var lidt kogt i hovedet(det var varmt og hun havde kun fem minutter mellem de to øvelser). Hun var nu meget fin. Hun blev lidt forvirret over at dommeren var bag hende i bakkeøvelsen, og buk betød ligepludselig sit i hendes verden.
Og så var der bare tilbage at vente på resultaterne. Og Jubiiii, Cassi blev 1. vinder i FS1 med et bestået program(25,07) og har nu fået de første 5 Q-point ud af de 12 der skal til for at rykke op. Vi bestod også vores FP2, dog med knap så imponerende 3,6 point.
Og så kom der en lille overraskelse. Dagens resultat gjorde at Cassi blev nr. 3 i konkurrencen om at blive Årets Freestyle 1 hund i DKK. Det havde jeg ikke lige regnet med. Så vi kom med på fællesbillede og med i Hunden.
Her er Cassis obligatoriske blærebillede, og hun ser da ret tilfreds ud.
Tilbage til rallyen
Inden DM var Cassi meldt til 2 rallykonkurrencer. De skulle være opvarmning frem mod DM i DKK, og så ville jeg se om vi kunne få det sidste resultat der skulle til i åben for at komme til DcH’s DM. Samtidigt ville jeg gerne prøve kræfter med ekspertklassen(vi kunne vist godt være blevet længere i øvet, men springet skal jo tages) og så var der klubmesterskab i Border Collie Klubben.
23. august tog vi til Frederikssund. Her skulle Cassi have sin debut i Ekspertklassen. Det var lidt specielle vilkår, da der lige ved siden af blev sendt svævefly afsted eller også landede det. Heldigvis tog Cassi ikke videre notits af det. Hun fik 75 point i sin første Ekspertklasse, og målet var bare at hun skulle blive i sin æresplads, og det gjorde hun. Vi blev trukket en del for pressen og langsom reaktion ved opstandsninger.
Vores åbne klasse blev ikke meget bedre. Og det hjalp ikke at jeg blev så optaget af de fly at jeg gik igang før at have fået lov, og så var de første ti point trukket. Og på banen var der hele to spring, hvilket resulterede i at prinsessen slet, slet ikke kunne sætte sig ned nogensteder. Til gengæld lavede hun den nydeligste send til kegle, og det til trods for at springet stod lige bag ved keglen. Vi fik vores hidtil dårligste resultat, nemlig 69 point.
Nå, men Cassi var glad og hyggede sig.
Dagen efter kørte jeg til Vallensbæk for at gå klubmesterskab i BCK i øvet klasse. Cassi var eneste tilmeldte Border Collie i klassen, så vi skulle bare bestå, så havde vi vundet. Men efter turen til Frederikssund havde jeg brug for en god tur. Og Cassi gik så fint. Der var lige et fristende 8-tal, hvor hun var på vej hen for at snuse, men jeg fik kaldt hende til mig. Jeg vidste vi havde mistet 3 point der, så der var ingen grund til at lave øvelsen om. Dommeren fortæller mig så bagefter at jeg skulle have lavet den om, da hele øvelsen ryger, når hunden går hen mod fristelserne, så i stedet for 3 point er der trukket 10. Jeg fortæller så at jeg lavede den om, da jeg var sikker på at man ikke kunne miste øvelsen på at hunden går mod fristelserne, der skal hunden røre, og det havde den ikke(hvilket dommeren også gav mig ret i). Jeg gik og var lidt irriteret over det, for det var jo ikke korrekt dømt. Da klassen er slut hiver dommeren fat i mig, og fortæller at han har tjekket reglerne, jeg havde ret og vi får så 7 point mere, end det vi oprindeligt fik. Cassi fik 96 point(de tre røg på den ene øvelse og så et point for en forsinket reaktion). Så hun blev 2. vinder og klubmester i BCK
Weekenden efter tog vi til Vamdrup om lørdagen og søndag kørte vi til Roskilde. Cassi var meget træt i Roskilde. Hun fik 81 i sin ekspert og 70 point i den åbne klasse. Igen blev vores store problem at der er spring på banen. Hun kan bare ikke sætte sig hurtigt når de er der. Og oven i hatten så var der en hund der havde tisset på det ene spring i åben, så hun ville ikke springe tilbage. Vi blev dog nr. 3 i ekspertklassen og fik en lille fin rosette.
Weekenden efter havde vi dobbeltkonkurrence herhjemme, og det var meningen vi skulle forsøge en sidste gang på at få den DM-udtagelsen. Hun gik sin Ekspert rigtig fint. Jeg lavede et skilt om, som ikke var nødvendigt og vi endte med 86 point og blev nr. 2(lige efter vores gamle træner). Så det går fremad med den ekspertklasse, og ærespladsen som jeg havde frygtet skulle give problemer har hun klaret så fint ved alle tre konkurrencer. Da jeg så der var spring i den åbne, valgte jeg at droppe den, og i stedet gik vi ned og løb agility.
I går havde vi klubmesterskaberne. Jeg var ikke helt tilfreds med hendes drive i de to gennemløb. Hun virkede noget sløv(synes jeg, men andre syntes hun gik fint og var på). Vi blev trukket 2 i helhedskarakter og så 4 for lidt presseri og endte som nr. 4. Det var egentlig lidt skægt. Hun havde fuldstændig styr på hvor springet var, men havde ikke fanget at der var en tunnel, så hun stødte hovedet på den, da hun skulle ind i den.
Nu er der godt halvanden måned til vi skal til den næste konkurrence. Her skal vi forhåbentlig deltage i Årets Hund i BCK.
Agility er nu fedest…
Jeg har aldrig været i tvivl om hvad Cassi synes er den fedeste sportsgren at dyrke. Det vil nok altid være agilityen. Hun er en sand turbomaskine og det har været ganske fornuftigt her i sensommeren, selvom resultaterne ikke helt viser det. Hun bliver stille og roligt mere styrbar, og handlingen er ved at være der hvor det fungere. Det der plager os pt. er feltet på A’et, som ikke er som det skal være og så piller hun af og til nogle pinde.
Jeg har gået lidt med tanken om at skulle holde pause med hende(det er af flere årsager), men tror jeg kører på med hende selv. Og så er det vist ved at være den tid, hvor Calle skal igang med agility for hvalpe.
En MEGET utilfreds Cassi
camilse2 